Når inspirationen går tabt i rutiner.

En meget kær gammel skole veninde skrev til mig et oplæg på hvorfor hun nogle gange har manglet kreativitet og inspiration i hverdagen .. og jeg blev så rørt og glad at jeg jeg synes at du i hvert fald også skal se det, for Mette har rigtig mange gode pointer, tanker og overvejelser med her og helt sikkert nogle som vi er flere der kender til.

Det er så dejligt for mig og jeg er dybt taknemmelig , for at være med til at inspirere andre til at se indad og til at bruge kreativiteten mere i hverdagen.

Så tusinde tak til dig kære Mette for at jeg må dele dig her - det er mig en kæmpe fornøjelse og stor ære.

Her er tanker fra en kreativ, skøn, smuk og fantastisk kvinde der rykker stort i sit liv og meget mere end hun aner selv..... :-)

Når inspirationen går tabt i rutiner.

Har du oplevet når alting i hverdagen bliver rutine?

Har du prøvet at møde ind på dit job med en fornemmelse af du overhovedet ikke aner hvordan du nåede derind?

Kender du følelsen af at livet suser forbi dig og kun alle andre når at hoppe med på vognen?

Hvis ja, så er du én af mange.

Det er faktisk en skræmmende og trist følelse at vågne op en morgen og føle at man går glip af noget. Der var engang hvor man var fyldt af inspiration til livet, lige fra man startede dagen. Der var engang hvor man var fyldt med kreative ideer og rent faktisk førte dem ud i livet. Der var på ingen måde en opgave der syntes uoverskuelig eller var for tidskrævende, for man havde jo al den tid i verden, man havde behov for.

Men hvor er tiden blevet af? Og hvor er inspirationen og kreativiteten blevet af? Hvem har bestemt at dem er der ikke plads til i ens liv mere?

Ingen.

Sådan har man selv fået formet sit liv, hvor sørgeligt det så end må lyde, ja, så er man vist den eneste der kan bære skylden for det. Måske fordi det hele pludselig gik op i småbørn og bleskift og vasketøj? Eller måske fordi man føler at man, for ikke at skabe ravage, skal tage til takke med der hvor man er i livet? Eller er det måske fordi man ikke har modet og selvtilliden til at tage springet over i noget nyt?

Hurtigt får man skabt en verden for sig selv, hvor man måske lever som forældre, ægtefælde, eller andet og føler at man i den rolle ikke kan tillade sig at vove pelsen engang imellem. Men hvem har nu bestemt det?

Ingen.

Lige meget hvor svært det end må være at stoppe op, tage et skridt tilbage, iagttage sin situation og så handle ud fra det man ser, så er det en handling der er nødvendig for at sikre ens overlevelse. At vove pelsen og tage nogle spring kan være det sværeste i livet og nogle gange næsten umuligt. Men man må finde en måde at trodse alle bremseklodserne på, såsom økonomi, manglende tid, krævende børn eller hvad det måtte være. Vi skylder os selv at leve lige præcis det liv vi ønsker. Hvem takker os for at have levet et liv, en anden ønsker, når en dag vores tid er omme?

Store spring kan sammenlignes med at gøre det mest utænkelige i livet og det er vist kun de færreste der kan det. Alle ændringer starter bedst i det små. Babyer der har så enormt meget at lære, starter med at tage små skridt ud imod det ukendte, denne fremgangsmåde burde vi holde fast i resten af livet. Små skridt imod det vi ønsker for os selv.

Og hvorfor vente, hvorfor vågne op hver dag og tænke ”Nåh, vi tager en dag mere og gør noget ved det i morgen”. Hvorfor ikke starte med det samme? Sætte sig ned og se hvor de små ændringer kan foretages. Kan opvasken vente til man har gået en tur? Kan børnene vente en time mere med at blive hentet, til man lige har fået lidt tid alene? Kan der skæres lidt tid af arbejdet om aftenen så man lige har tid til det man føler i sit hjerte?

Ja mon ikke? Det er så ubeskriveligt vigtigt at vi husker at lytte til de ting vores hjerte og sjæl ønsker vi skal, for at opnå at blive lige netop det menneske vi allerhelst vil være. Vi ønsker alle at være det absolut bedste menneske vi kan, for de personer omkring os, men hvordan opnår vi det, hvis vi ikke føler vi er det bedste menneske indeni?

Hvis bare vi alle nåede at hoppe med på vognen, vognen med vores drømme og mål, og bare tager det få stop af gangen, så ville vi med garanti nå vores måldestination før eller siden. Rutiner er ikke en negativ ting, så længe det er rutiner hvor vi samtidig finder inspirationen til at leve livet. Men husk at rutiner kun kan brydes af dem der har skabt dem. Hvis vi bare hver dag gør os selv bare halvt så mange tjenester som vi gør for andre, så er vi godt på vej til at finde den gamle hengemte kreativitet og inspiration frem igen. Det skylder vi os selv.