
Smukt er det - det efterår. Jeg kæmper med mine løbeture, men når de først er overstået er det jo helt fantastisk og man får virkelig ny energi og gode positive tanker.
Det starter med at jeg fryser de første 2 min. og jeg bander og svovler over jeg overhovedet har bevæget mig udenfor, så går jeg i gang med at løbe.. "puha det er hårdt", og jeg har stadig den der... "Hvorfor gør jeg det her mod mig selv"
Når jeg så har løbet de der ca. 6 min så er jeg ved at overvinde "smerten" og synes det er fedt at være ude.. så går jeg lige lidt inden jeg løber igen. Sidste omgang jeg løber på turen, begynder jeg at have overskud til at se omkring mig, og optage indtrykkene på min vej - nu er det fedt. Når jeg så kommer hjem tænker jeg, "hvor svært kan det være, og hvorfor skal jeg have så ondt af mig selv når nu det gir SÅ meget igen?!"....
Der er virkelig kun en mulighed, og det er -"Op på hesten" igen igen og igen.....
- Jeg fortsætter mine løbeture, og prøver at huske alt det gode det gir mig, sådan at det forhåbentligt blir lidt nemmere efterhånden, og jeg måske også en dag kan starte turen med at tænke på hvor super fedt det faktisk er, og alt det det gir mig.