Sider

onsdag den 30. december 2009

Sang-boostet..


...er til dig som virkelig ønsker at rykke med din sang i det nye år.
Lige her ved indgangen til det nye år har jeg valgt at lancere en ny workshop - "Sang-boostet". Sang-boostet er et intensivt forløb der sætter focus på dig, din stemme og dine drømme og mål. Sang-boostet er et rigtig godt spark til dig som ønsker at rykke dig allerede fra starten af det nye år. - Det er sang og rådgivning i én!
Se meget mere på min hjemmeside HER - under linket workshop.
(billedet er fra afholdt masterclass)

Tilmeld dig også gerne mit nyhedsbrev på min hjemmeside og modtag inspiration til din egen kreativitet.

Jeg har altid selv haft det sådan når jeg havde en sanglærer, at så var der så meget jeg gerne ville spørge om og så meget jeg gerne vil vide, om hvordan jeg kom videre med som sanger. Men hvis jeg valgte at bruge mine sangtimer på at snakke så synes jeg at det var spild af tid, men samtidig så var det også mine lærere det vidste noget af det jeg gerne ville vide, for at kunne rykke hurtigt videre.. derfor er det at jeg nu synes det var på tide at lave et forløb, der rykker på flere plan. Først sang og så rådgivning.. hver for sig. - det rykker..!

Hvis det også er det du synes du har manglet, så skal du være velkommen til at skrive til mig på info@nadjakalnaes.dk - jeg håber at have tid til alle.. men det blir efter først til mølle og ellers er der venteliste.
Se mere HER - under linket workshop.

Glæder mig til at hjælpe dig med kreativitet, sang og rådgivning i det nye år.

GODT NYTÅR

tirsdag den 29. december 2009

Visuelle visioner for 2010

Jeg lokkede min kæreste til at lave et fælles "Vision board" sammen med mig igår. Det blev rigtig flot og fyldt med en masse flotte billeder og spændende ord, i hvert fald på min side... Jeg kan ikke lade være med at smile.. her ser man virkelig også forskel på mænd og kvinder. Jeg kunne bruge dobbelt så lang tid på at sidde og nusse med at klippe ud og sætte op, hvor han lyn hurtigt finder hvad han skal bruge og 1 - 2 - 3 så er det, han fandt vigtigt for næste år, sat op på tavlen.. det er helt ok... det vigtigste var at han havde lyst til at deltage i at lave denne tavle med vores fælles visioner/drømme/mål for år 2010. (billedet er ikke vores vision board, men et fint eksempel)

Et ”Vision board” er et enkelt, men kraftfuld visualiserings værktøj, der aktiverer den universelle lov af tiltrækning ved at begynde med at manifestere dine drømme til virkelighed.

Idéen bag et ”Vision board” er, at når du omgiver dig med billeder og ord af, hvem du ønsker at blive, hvad du vil have, hvor du ønsker at leve, eller hvor du ønsker at holde ferie, så vil dit liv ændre sig så det passer til disse billeder og de ord du har brugt på din tavle og de ønsker du har for den kommende periode i dit liv.


Der er mange forskellige måde at lave ”Vision boards” på, men her får du min:


1. Jeg starter med at lave min egen tavle af blød masonit som købes billigt i byggemarkeder, og så beklæder jeg den med stof, så har jeg min perfekte tavle hvor jeg kan udskifte billederne efterhånden som der kommer flere eller mine mål/drømmer bliver opfyldt og så kan tages ned igen. Det kan også laves af karton, sådan at du klistrer billederne direkte på tavlen eller papir og derefter sætte det i en billederamme.


2. Derefter finder du en masse blade, aviser, tidsskrifter eller lign. I bladene klipper eller river du alle de billeder og ord ud, som du bliver inspireret af og som du ønsker skal ske i dit liv i den periode tavlen er for.


3. Næste skridt er at lave sætte det hele op på tavlen. Du kan vælge at sætte det mikset i en stor collage, eller du kan vælge at lave forskellige områder, som hver især står for områder i dit liv du har ønsker/drømme for, det kan være karriere, sundhed, kærlighed, rejser, hjem, børn, velvære, krop og sjæl, træning mm.


4. Det vigtigste, og meget kraftfulde er at sætte et rigtig godt billede af dig selv op på tavlen i midten af det alle dine drømme/visioner/mål.


5. Så er der kun tilbage at sætte din flotte tavle op et sted i din bolig hvor du ofte kommer forbi og ser den.


God arbejdslyst og må alle dine visioner/drømme/mål blive opfyldt for dig i 2010.


Ps. Skriv gerne herunder hvordan du selv har glæde af at bruge din tavle med visioner og drømme, og del også meget gerne denne blog med alle der kunne have glæde af min inspiration.


Pps. Skriv dig gerne op på mit nyhedsbrev på www.nadjakalnaes.dk og modtag med mellemrum forskellig inspiration og værktøjer der kan hjælpe dig videre med din kreativitet.

mandag den 28. december 2009

Sikke nogle billeder

Denne kvinde var deltager i "Ukraine's got talent 2009". Hun står foran et bord som er dækket med sand og oplyst nede fra, og der bliver filmet bag hende ned på bordet.
Hun fortæller ,via hendes kunst, en historie fra et af de bombede områder i Kiev under anden verdenskrig.

tirsdag den 22. december 2009

Smukkere kan det næsten ikke blive....

...når "hele verden" stemmer i og synger Stand by me.
Sangen taler for sig selv..
Rigtig glædelig jul. :)

søndag den 20. december 2009

Så lidt, gør SÅ meget.


Mine tanker i denne søde juletid, har gået lidt på hvordan jeg kan give lidt til nogle, der har brug for det. Der er masser af velgørenhedsorganisationer rundt om i verden, men denne jeg valgte ramte mig dybt. Her hjælper jeg nemlig fattige børn til at kunne få musikundervisning, og nej det er ikke mad og tøj på kroppen, men det her skaber glæde, håb og drømme i deres hverdag og liv, og for alt i verden så generere det - Kreativitet.

Se også denne flotte side, der virkelig giver stof til eftertanke: http://www.girleffect.org/

fredag den 18. december 2009

Så elegant kan det gøres!

Det er helt utrolig så meget elegance, styrke og smidighed de tre performere udviser her.
Det ser legende let ud, men der er vist ingen tvivl om at det er det ikke, og slet ikke uden meget meget lang tids øvning, samarbejde og indsigt i den akrobatiske verden.
Det er super flot det der vises her fra "Cirque du Soleil"... og det blev dagens inspiration da jeg netop er blevet gjort opmærksom på at en af mine sangeres bror lige er blevet optaget som performer i cirkuset .... KÆMPE Tillykke.... :)

søndag den 13. december 2009

Så lille og så SÅ sød.

Denne lille fyr blev jeg anbefalet at tjekke ud på Youtube, og tak for det, for nøj hvor er han bare super sød, og samtidig vild musikalsk og så i sådan en ung alder.
Det er da musikalsk inspiration på højeste plan... Musik og indlevelse lige fra hjertet...

fredag den 11. december 2009

Lidt nørdet må det gerne være..

Sangteknik på allerhøjeste forsknings niveau. Cathrine Sadolin har sammen med Dr. Julian McGlashan forsket i “Extreme vocal effects”. Afhandlingen har derefter blåstemplet at effekter som distortion, growl og grunt kan produceres helt og aldeles sundt.- En meget vigtig milepæl i forskning af stemme og i stemmebrug, og som også derved også afskrive nogle af de gamle myter der er inden for sang og sangundervisning.Komplet Sangteknik er desuden sang-systemet jeg underviser udfra og er uddannet lærer i, og anbefaler til alle der ønsker at dygtiggøre sig i sang og tale.
Her er 1 del. af oplæg af Dr. Julian McGlashan..

Rigtige rytmer "rocker"..

Synes altid at det er fedt... Der er ikke noget nyt i det, men det er grundlaget for al musik og det vækker en stor bevægelse og danse lyst. Derudover skaber det også samarbejde, kreativitet, og indlevelse ved aktiv deltagelse, og ved at være med til at skabe det, og det er noget som vi alle ville nyde godt af at kunne deltage i, i det rette forum.
Det er rytmer, det er Stomp!

tirsdag den 8. december 2009

Når drømmen går i opfyldelse.

Jeg blev simpelthen nød til at dele dette link. Ikke kun fordi hun er en fantastisk dygtig sanger den unge Alexandra der vant X-factor England 2008, men især også for hendes viljestyrke, hårdt arbejde og troen på at det skulle lykkes ved at stille op igen efter at hun blev elimineret i 2005.
Man kan mene meget om disse tv koncepter hvor manges drømme desværre også bliver knust, men denne historie har alt det gode af ægthed, talent, og drøm, som kun skaber en masse glæde...

lørdag den 5. december 2009

Det er sådan lidt eventyrsagtigt...

Synes det er ret morsomt lavet.... Det er sådan lidt "Alice i eventyrland- agtigt", altså det der med at man pludselig er et sted og oplever noget helt uvirkeligt. Tror jeg ville blive noget overrasket hvis jeg stod på fabrik lignende sted, som så begyndte at spille sådan...

onsdag den 2. december 2009

Sådan skal det gøres!

Det handler også om i aller højeste grad hvordan man præsentere sig selv, sin kunst og kreativitet.
Her blir det gjort meget charmerende, og det er også fantastisk flot udførelse og resultat der opnås.
Når kunst blir en leg..

mandag den 30. november 2009

Sammensat musik

Nogle er dygtige komponister selv, andre finder alternative løsningerne som også kan være yderst spændende.
Her har en kunstner sammensat musik ved forskellige klip fra youtube.
Det er meget kreativt, anderledes og særdeles inspirerende synes jeg.

lørdag den 28. november 2009

Det sidste til at komme i rigtig god julestemning.. ;-)

Alle kan lære at synge. Alle skal også øve og træne hvis man skal lære at synge..
Her vil de to skønne kvinder synge julen ind, man kunne godt unde dem bare lidt god sangteknik - sangtræning inden næste jul ...
Her lidt julestemning og god energi som start på weekenden ;-) - God weekend.

tirsdag den 24. november 2009

Så meget mere end kun guitar

Helt fantastisk dygtig er Andy Mckee som er her på videoen.
Nogle gange er der ikke så meget at sige... Man skal bare selv opleve det..


mandag den 23. november 2009

Minder om de bedste gymnastik tider

Jeg søger hele tiden efter inspiration til at "fodre" min kreativitet. Elsker at se videoer hvor forskellige kunstarter inspirerer, og i min søgen i dag faldt jeg over denne video.
Den minder mig vildt meget om mine konkurrence gymnastik år fra jeg var 9-16 år.
Pigerne på holdet her inspirerer i aller højeste grad via talent, timing, udførelse, præcision, samarbejde, tilstedeværelse, og udtryk.
Se de dygtige piger her...

fredag den 20. november 2009

Inspiration til sindet

Jeg må jo indrømme at jeg også er vild med personlig udvikling. Jeg synes at sindet også er meget vigtig når man skal kanalisere sin kreative energi på bedst mulige og hensigts mæsige måde, sådan at man får det meste ud af sit eget potentiale og talent.
Hermed inspiration til weekenden - God weekend :)
Se evt. flere videoer om Dr. Len på Youtube.

onsdag den 18. november 2009

Fantastisk kunstner er hun..

Imogen Heap er en fuldstændig fantastisk kunstner, som laver numre der rør en helt der inde hvor det er aller mest sårbart, blødt og dybt.
Jeg er yderst taknemmelig for at min elskede kæreste har introduceret mig for denne skønne kunstner til stor inspiration for mig.
Håber at i også finder hende lige så fantastisk som jeg. Her er hun live med nummeret "Hide and seak"

tirsdag den 17. november 2009

Gammelt vin på nye flasker..

Synes det er super spændende, når der er nogle der tør at tage gamle klassikere og omfortolke dem... nogle gange går det godt og andre gange knap så godt.. her under i videoen synes jeg at det er et spændende bud.
For snart et par år siden var jeg producent, med-instruktør og sangcoach på forestillingen "Hair", som blev opført med en gruppe meget talentfulde unge mellem 14-23 år. Jeg synes stadig at den gamle hippie musik holder. Det er måske ikke de største numre der er skrevet, men der er noget over numrene som for mig skaber nogle skønne stemninger og billeder. Og anderledes og nyt blir det her med Theater Mitu´s "Hair"...


mandag den 16. november 2009

Og de købte, og købte og købte...





Jeg var til Dt - seminar i weekend... det var en meget ny, anderledes, sjov og speciel oplevelse.
Der var virkelig mange mennesker både fra teaterforeningerne og fra de professionelle teatergrupper.
Det var én stor salgs messe af kunst og udtryk... der var sang, klovneri, skuespil, og opera for fuld udblæsning... blandet med masse af mad og sødt... og dans på gulvet lørdag aften.

Info fra Proscenium:Danmarks Teaterforeninger er paraplyorganistation for landets 65 teaterforeninger. Teaterforeningerne under DT står for et samlet billetsalg på 350.000 billetter på årsplan. Hvert år i november afholder DT et stort teaterseminar med deltagelse af producenter og formidlere fra hele landet, hvor alt turnéteater for næste sæson bliver præsenteret. I år finder seminaret sted i Hjørring, på byens mere end 100 år gamle teater i Vendelbohus. Læs mere på www.dk-teaterforeninger.dk eller på www.hjoerringteater.dk, hvor der også vil være foto til download.

torsdag den 12. november 2009

Helt op over regnbuen

Eva Cassidy var en fantastisk kunstner, musiker og sanger, det er der vist ingen tvivl om, og hvor det dog dejligt engang imellem lige at høre hendes flotte musikalske og krævende sangtekniske fortolkninger af kendte sange. Nummeret "Over the rainbow" kan vi nyde her på bloggen mens det siler ned uden for, og mens vi venter på den næste regnbue...

onsdag den 11. november 2009

Teaterstemningen når den er bedst..

Synes ikke at der er noget federe ... der.. lige der, inden en forestilling har premiere.. der hvor man mærker koncentrationen, nerverne, det hårde arbejde med at få det allersidste på plads på scenen, ordene bliver sagt højt en sidste gang i øvelse, og musikken får stemt sig helt klar.
Jeg elsker at være omkring det, og mærke hele stemningen..
Idag gik jeg rundt på Mungo Park Teater og fik de sidste glimt af denne proces. De sidste rekvisitter og lamper blev indstillet, musik og sang blev øvet og en sidste prøve fandt sted på scenen..
Imorgen er der Københavner Premiere på gæstespillet "Grenzen" fra Mungo Park - Kolding -
Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve det hele.. se meget mere om forestillingen på http://bit.ly/yKQ5s

mandag den 9. november 2009

Løbeture - der gir så meget mere..


Smukt er det - det efterår. Jeg kæmper med mine løbeture, men når de først er overstået er det jo helt fantastisk og man får virkelig ny energi og gode positive tanker.
Det starter med at jeg fryser de første 2 min. og jeg bander og svovler over jeg overhovedet har bevæget mig udenfor, så går jeg i gang med at løbe.. "puha det er hårdt", og jeg har stadig den der... "Hvorfor gør jeg det her mod mig selv"
Når jeg så har løbet de der ca. 6 min så er jeg ved at overvinde "smerten" og synes det er fedt at være ude.. så går jeg lige lidt inden jeg løber igen. Sidste omgang jeg løber på turen, begynder jeg at have overskud til at se omkring mig, og optage indtrykkene på min vej - nu er det fedt. Når jeg så kommer hjem tænker jeg, "hvor svært kan det være, og hvorfor skal jeg have så ondt af mig selv når nu det gir SÅ meget igen?!"....
Der er virkelig kun en mulighed, og det er -"Op på hesten" igen igen og igen.....
- Jeg fortsætter mine løbeture, og prøver at huske alt det gode det gir mig, sådan at det forhåbentligt blir lidt nemmere efterhånden, og jeg måske også en dag kan starte turen med at tænke på hvor super fedt det faktisk er, og alt det det gir mig.

søndag den 8. november 2009

The Voca People - God humor og meget høj musikalitet.

The Voca People - En fantastisk vokalgruppe. Jeg bliver så inspireret når jeg hører og ser nogle som virkelig har styr på det de laver, som denne gruppe har i aller højeste grad. Det er så morsomt, tight, og meget inspirerede det de her underholder med. Tænker også at sådan en gruppe må have kendt hinanden meget længe, blevet inspireret af en dygtig underviser og må have en stor disciplin for at kunne opnå SÅ højt et niveau.