Sider

torsdag den 2. september 2010

10 MYTER OM KREATIVITET



Der er mange misforståelser omkring kreativitet. Men hvis din egen kreativitet bliver brugt rigtigt kan det være med til at forbedre dit liv og så er det desuden et godt værktøj indenfor personlig udvikling.

Lad os få klargjort myterne om kreativitet:

1# - Myte : Kun meget talentfulde mennesker er kreative

Kunstnere som Mozart og Picasso er ofte blevet omtalt som genier indenfor den kreative verden, og blevet rost for deres talent. Men når alt kommer til alt, er det nok mere deres hårde arbejde som har ført dem så langt, frem for et kæmpe talent. Ofte vil man finde at de mennesker som demonstrere store kreative evner også arbejder hårdere end den gennemsnitlige person.


2# - Myte : Det er hårdt arbejde at være kreativ

Ja, det er rigtigt. Men faktisk er det ikke det at være kreativ der er hårdt, men nærmere det at udvikle sin kreative evner. Men når vi først får lært at åbne op for vores kreativitet, vil det efter lidt tid komme helt naturligt.


3# - Myte : Udfordringer er til for at gøre vores liv svært

Alle udfordringer er nøgler til lærdom. Lige gyldig om vi kommer ud for store eller små udfordringer kan de lære os noget nyt og værdifuldt. Igennem en kreativ tankegang kan vi finde løsningerne til vores dilemmaer og udvikle vores kreativitet i processen. Hvis der ikke var udfordringer i vores liv ville vores samfund ikke udvikle sig. Udfordringerne tvinger os til at tænke ud af boksen for at komme frem til en løsning som kan forbedre os selv og vores samfund.


4# - Myte : Jeg er ikke kreativ

Alle mennesker er kreative. Hvis du føler at du skal arbejde hårdt for at kunne være kreativ, er det fordi din kreativitet kræver mere træning, den er gået i dvale. Kreativitet fungere lige som vores muskler i kroppen. Når vi dyrker motion regelmæssigt, er vi fysisk stærke og når vi holder op med at motionere, bliver vores muskler igen slappe, og vores krop producere fedt for at beskytte dem. Det samme sker med vores kreativitet, men hvis vi sørger for at dyrke den dagligt vil den komme til os lettere.


5# - Myte : Man kan kun være innovativ hvis man er et geni

Det er sandt at mange af de mennesker som vi kalder for genier også er meget kreative. Man begynder at tro at de er født med en speciel evne, fordi alting virker så let for dem. Men hvis du spørger enhver innovativ person, vil du få af vide at denne person har været igennem en masse hårdt arbejde og udfordringer før succesen kom.


6# - Myte : Jeg bliver nødt til at opfinde den dybe tallerken for at blive opfattet som en kreativ person.

Dette er en hemmelighed som kreative mennesker holder for sig selv. ”Der er ingen nye ideer!” De fleste, så kaldt ”nye” ideer er en kombination af noget som allerede eksistere, der er blevet modelleret og ændret lidt og pakket anderledes ind, så det virker som noget helt nyt. Der er selvfølgelig undtagelser, da nogle får unikke ideer, men disse udspringer ofte af inspiration fra et eksisterende produkt eller også er mange gamle koncepter sammensat i en ny kombination.


7# - Myte : Det er hårdt arbejde at brainstorme


Ja det kan være hårdt arbejde, men det kan også være rigtig sjovt! Det gælder om at finde den rette teknik, som passer til netop dig og den måde du arbejder på. Det kan være en meget struktureret teknik eller en teknik hvor alle tanker flyver rundt i form af ord, billeder, farver m.m.


8# - Myte : Det er kun kunstnere der skal være kreative


Det er den generelle opfattelse, men tænker man over det så bruger vi vores kreativitet i alle aspekter af vores liv. Vi bruger kreativitet når vi skal lave mad og måske mangler en ingrediens, når vi skal finde ud af hvordan en ny teknisk dims vi har købt virker. Men også i vores forhold til andre mennesker bruger vi kreativiteten specielt i vores kærlighedsforhold, bliver kreativiteten sat på prøve for hele tiden at finde på nye spændende måder hvor vi kan glæde den vi elsker. I alle virksomheder er kreativitet en vigtig egenskab da virksomheder har behov for at forny sig og finde på nye måder at opnå udvikling og et godt samarbejde blandt medarbejderne.


9# - Myte : Skrive blokering er den største udfordring i den kreative proces

Det er en udfordring ja, men ikke den største. Det største udfordring er når vi ligger låg på den kreative side af os og slet ikke giver den opmærksomhed. Da bliver det meget svært at generere kreative tanker.


10# - Myte : Jeg bliver forhindret i at være kreativ hvis jeg bruger strukturerede teoretiske teknikker.

Der er nogle brainstoms der er ret komplekse, så hvis disse teknikker ikke virker for dig så lad være med at bruge dem. Find nogle teknikker som virker for dig. Nogle arbejder bedst ved at være struktureret og organiseret og andre arbejder bedst i kaos. Det er ikke vigtigt om du er til struktur eller ej, det vigtige er at være ærlig over for hvem du er og arbejde på den måde som du trives bedst med.

tirsdag den 31. august 2010

10 nemme tips til at blive mere kreativ i hverdagen


• Sæt tid af til at være kreativ
. Kreativitet kræver tid. Planlæg et givent tidsrum hvor du har tid til at være kreativ og ikke skal tænke på andet, så din kreativitet får lov at løbe frit uden forstyrrende tanker.


• Accepter at du ikke altid er lige kreativ. Kreativitet kan opblomstre i nogle perioder og afblomstre i andre – den følger en cyklus, ligesom træerne der følger årstiderne ved at blomstre om sommeren og tabe bladene om vinteren. Det kan i perioder føles som om kreativiteten er forsvundet helt (ligesom det nogle gange kan føles som om vinteren aldrig ender!) – men mist ikke modet, den skal nok vende tilbage.




• Vælg mentorer og kreative samarbejdspartnere med omhu. Desværre kan du ikke forvente at alle bliver glade på dine vegne, når du har succes. Folk der ikke er oprigtigt glade på dine vegne kan påvirke dit projekt i en negativ retning. Derfor er det vigtigt at du kan stole på de folk du arbejder sammen med og at du er sikker på i kan være 100 procent ærlige overfor hinanden.


· Hengiv dig til dit projekt. Mange får dårlig samvittighed over at bruge så meget af deres tid og energi på deres projekt, fordi det betyder at de må nedprioritere andre gøremål. Men det er vigtigt at have tid og energi til at give sig helt hen til projektet. Hvis det er nødvendigt må du hellere sørge for at sætte de vigtige personer i dit liv ind i din situation og forklare dem hvorfor du ikke har så meget tid tilovers som du plejer.






• Sig ’nej’. For at kunne hengive sig til projektet er det vigtigt at kunne sætte nogle faste grænser. Det er vigtigt at kunne sige ’nej’ til venner og andre, hvis tiden er knap.


• Sats på det du er bedst til. Brug energien på dine stærke sider, i stedet for dine svage. Det kræver meget mere tid og energi at forbedre dine svage sider end det gør at forbedre dine stærke sider.

• Bliv gode venner med din egen frygt. Frygt går hånd i hånd med kreativitet. Du erfarer bedst når du overskrider grænser og ser din frygt i øjnene. Oplev noget nydt, træd ud på ubetrådt territorium! Det er i disse øjeblikke vi virkelig føler vi lever og det er i disse øjeblikke at strålende ideer opstår, fordi det gør os mere følsomme og giver og mere energi.

• Vær ikke for selvkritisk. Du skal kunne rette på sig selv for at forbedre dig, men du må ikke lade din selvkritik tilintetgøre tilliden til dine egne evner. Det er vigtigt at have et positivt og åbent sind. Se dig selv som den kreative person du er og elsk din egen kreativitet.

• Drop din perfektionisme. Hvis du kun gør noget når du ved det bliver perfekt, vil du aldrig turde prøve noget nyt. Drop perfektionismen og vær spontan - kast dig ud i noget nyt, også selvom du ikke føler dig sikker i det. Måske opdager du nogle helt nye sider af dig selv.


• Leg med din kreativitet og mærk den glæde og energi der strømmer igennem dig. At være kreativ er en leg, hvori du mister din tidsfornemmelse og får masser af fornyet energi. Elsk din egen kreativitet og opfat den som en nydelse, ikke en pligt. Nyd at være kreativ og mærk hvor godt det får dig til at føle.





tirsdag den 24. august 2010

Brainstorming .. At lade tankerne flyde



Du har hørt det før. Det er egentligt ret simpelt, men du gider ikke tage det til dig fordi det minder dig om danskundervisning i både folkeskolen, kostskolen, gymnasiet og universitetet.
Men når alt kommer til alt, er brainstorming bare et utrolig godt redskab til at få skabt sig en masse ideer, tanker eller associationer til et bestemt emne. Det er især velegnet når du vil bryde ud af dine gamle veletablerede tankemønstrer og ende med åbenbaringen ”Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før!”. Og det gælder både i det daglige, på jobbet og i fritiden.

Brainstorming i korte træk
Brainstorming er, at komme i kontakt med alle ideer og associationer forbundet med et bestemt emne, uanset hvor langt ude ideerne er. Nogle ideer kan ende som kreative løsninger på det problem du står og skal have løst, mens andre kan bruges som inspiration eller grobund til nye ideer.
Også i gruppearbejde kan det hjælpe til, at alle føler de deltager og bidrager til en fælles løsning.
Det betyder selvfølgelig, at der er ikke må være nogen form for kritik for de ideer der bliver udvundet i forbindelse med brug af brainstorming. Man brainstormer for at åbne for alle muligheder – ikke for at udelukke muligheder. Først når man er færdig med en brainstorming kan man begynde at se ideerne efter i sømmene. Det kan være man har en deadline, hvoraf flere ideer ikke passer ind, eller det kan være man har et budget der skal overholdes. Først til sidst må man tillade sig at se rationelt på sin brainstorming.

Modsat Brainstorming
Hvis man har svært ved, at lave en brainstorming eller komme frem til en løsning ved brug af brainstorming, kan man forsøge sig med den modsatte brainstorming. Det går egentlig ud på det samme som i brainstorming, altså at udvinde ideer, men man går lidt anderledes til værks.
I stedet for at spørge sig selv ”Hvordan løser jeg dette problem?”, spørger man ”Hvordan forårsager jeg dette problem?”. Eller i stedet for at spørge ”Hvordan opnår jeg dette resultat?”, spørger man ”Hvordan opnår jeg modsatte resultat?”
Når man har lavet en brainstorming over sit modsatte spørgsmål, forsøger man at vende det om, sådan at man opnår en alternativ løsning til selve løsningen af problemet.

Eksempel: Helen er leder for en helseklinik og vil gerne forbedre patienternes oplevelse af stedet. I stedet for at spørge sig selv ”Hvordan opnår vi bedre tilfredshed blandt klienterne?”
spørger hun ”Hvordan gør vi patienterne utilfredse?” Det gøres bl.a. ved
- Dobbeltbooking af aftaler
- Fjern stole fra venterummet
- Lad patienterne vente ude på parkeringspladsen
- Sæt patienterne på 'vent' i telefonen og glem dem
- Diskutér patienternes problemer offentligt
- Tal grimt til patienterne
Disse modsatte 'løsninger' skal nu vendes om og bruges konstruktivt. Det gøres bl.a. ved at rykke rundt i venterummet sådan at der blive plads til flere stole. Åbne 10 min. tidligere om morgenen, sådan at dem der har morgenaftaler ikke skal vente på parkeringspladsen. Tale pænt og være imødekommende, osv.

Ved brug af denne teknik kan man nogle gange få øje på kreative muligheder til en ændring der ikke nødvendigvis var et problem førhen.

5 gode grunde til at bruge brainstorming

  1. Man får skrevet alle sine ideer ned/sagt dem højt. Også dem man i princippet ville have udelukket,- og hvem ved – måske er det faktisk dem der er de bedste

  2. Du udvinder ikke kun løsninger på nuværende problemstillinger, men også inspiration til yderligere foretagende

  3. Til gruppearbejde får alle lov til at komme med deres input. Ingen bliver udelukket uanset hvor langt ude ideerne er - og endnu vigtigere - alle føler de har bidraget til løsningen

  4. Til gruppebrainstorming udvinder man flere og mere alternative ideer end hvis man sad alene

  5. Man får øje på muligheder til en ændring, også selvom det ikke var et problem

mandag den 23. august 2010

Inspirerende foredragsholder..

Hermed en fantastisk kvinde der både fortæller om kreativitet, den historiske del af hvordan man så på kreative mennesker for flere hundrede år siden..... og så har hun humor, er skøn og inspirerende ... :)

torsdag den 3. juni 2010

Omdrejningspunktet i mit liv er...



..Kreativitet... - i alt hvad jeg laver, arbejder med og den måde jeg dagligt træner mine tanker.

Så derfor er jeg gået igang med at dykke ned i det, og er igang med processen om hvordan jeg kan dele det hele med dig ... og fortælle, og gerne også inspirere dig til at bruge og træne din egen kreativitet.

I dag kom der rigtig godt skub i denne proces ved at lave film om kreativitet,
Og det har bestemt været en dejlig, sjov og udfordrende dag hvor kreativiteten virkelig var i flow..

Den skønne kreative musiker Maiken Ingvordsen har filmet og har været en kæmpe støtte i denne kreative proces.

Jeg glæder mig meget til at dele det hele med dig. :)

De film vi har produceret i dag er nogle der bliver sendt først til dig som er tilmeldt mit nyhedsbrev.

Hvis du ønsker at modtage filmene om kreativitet og ikke er tilmeldt mit nyhedsbrev endnu, så kan du blive tilmeldt her på bloggen oppe i højre hjørne eller tilmelde dig på min hjemmeside www.nadjakalnaes.dk

Mere kreativitet - større frihed!

søndag den 30. maj 2010

Inspirerende fortolkninger...

Den lille gruppe her formår simpelthen at fortolke kendte numre på deres egen kunstneriske måde og jeg synes det lykkes for dem rigtig godt... det er originalt, sødt, sjovt og så swinger det røven ud af bukserne..

Her en af deres videoer og der er mange flere af deres musikalsk-inspirerende videoer på Youtube. :)

lørdag den 15. maj 2010

Hvorfor Sanger-nettet?


Mit formål med at lave netværket er at sprede kendskab til sang og sangteknik. Hjælpe sangere videre i deres søgen efter at blive bedre og dygtigere. Men også lave en kultur hvor det er helt ok at stille alle spørgsmål og dele sig selv i et forum hvor det er helt trygt.
Og derudover så også skabe et netværk for undervisere, der kan hjælpe hinanden og hjælpe sangere og også have deres egen gruppe i netværket hvor man kan dele viden, erfaring mm.


Idéen med Sanger-nettet er også blot at skabe en synergi og et fællesskab der ikke er set på samme måde før hvad ang. sang og sangere - fordi vi ofte tror vi er så suuuuuper særlige og heeelt specielle, og det kun er os selv der står med lige netop de her sangtekniske problemer eller udfordrende sange... hvilket gør at vi ikke så ofte ønsker eller tør dele vores tanker om egen sang og stemme med nogen... Det er helt forståeligt og naturligt, men visionen er at vi i dette netværk kan skabe plads og tillid til alle tanker om sang.

Jeg havde endnu ikke set at der eksisterede et sanger-netværk nogen steder, og syntes at det nu var på tide.. da jeg kunne mærke at mange af mine sangere ville have stor gavn af at begynde at spare med hinanden og med andre sangere.


- Så DERFOR Sanger-nettet!


- Og DU er hermed også inviteret... :) www.sanger-nettet.dk