Sider

onsdag den 9. februar 2011

Jeg blir rørt.

"Jo jo men er det ikke din profession at være en god og habil underviser og rådgiver?" - Kunne man sige, og jo det er fuldstændig korrekt men derfor ændrer det ikke på, at hver eneste gang jeg er med til at gøre selv en lille forskel hos en sanger, kunstner eller anden kreativ tænkende så rør det mig dybt - HVER ENESTE gang.

Selvom jeg er professionel kan man nemlig godt have den der helt banale følelse af at "tænk sig, at jeg var med i denne fantastiske proces med ham eller hende" .. Jeg tænker derudover ALTID at det ALDRIG nogen sinde er mig der gør arbejdet, jeg er blot tilstede for at give redskaber, erfaring og viden videre til at sangeren, kunstneren, den kreative for selv kunne implementere og rykke de ønskede skridt.

Jeg føler mig dybt taknemmelig for at have disse oplevelser i mit kreative professionelle liv.


Den kære skuespiller og sanger Nils Jørgensen (som du ser på billedet), rørte mig dybt idag med hans meget fine udtagelse efter hans forløb.


Niels skrev:

Jeg har gennemgået et sangkursusforløb hos Nadja Kalnæs på 10 timer der strakte sig over ca. 2½ mdr. Det har været et rigtig godt forløb med 1 time om ugen - nogle gange med 14 dages mellemrum.

Med over 30 år på bagen som aktiv skuespiller og med en baggrund som mere klassisk uddannet sanger (Sct. Annæ Gymnasium) var formålet med at opsøge Nadja at få nye indfaldsvinkler og udfordringer til min sangstemme, til hvilke sange jeg kan synge og så havde jeg nogle svage punkter der altid har irriteret mig.

Som uddannet Complete Voice Tecnique sangpædagog kan Nadja selvfølgelig undervise i al teori og praksis omkring stemmen, men hun havde en fin og hurtig fornemmelse af at jeg ville komme længst med mere praksis end teori. Hele tiden udforskede og afprøvede vi forskellige genrer og tonelejer og jeg fik efterhånden med Nadjas hjælp samlet mine "to stemmer" nemlig min ”klassiske” - og min ”croonerstemme” til en helhed.

Nadja lærte mig nogle rigtig gode teknikker til mine svage punkter som f.eks. støtte (som jeg nu kan se at jeg har gjort helt forkert i rigtig mange år), intonation, vejrtræning og til sidst i forløbet foreslog hun nogle hel nye musicalsange som jeg har haft rigtig meget glæde af at synge. Dramatiske sange hvor jeg kan kombinere mit skuespilfags arbejde med psykologiske indstillinger - og sangen.

Og så er Nadja jo både sød, energisk og meget lyttende til hvor man er - både fysisk og mentalt. Jeg følte virkelig at jeg var i trygge hænder. Og så ville jeg ønske jeg havde mulighed for at tage 10 timer mere for nu er jeg endnu mere hooked på at synge.

 ----------

Tusinde tusinde tak kære Niels - og jo jeg blev sgu rørt :-)

-----------

Niels har i øvrigt nogle fantastiske forestillinger med sit Teater - Apollo Teateret  og som i øvrigt vandt Redbarnets børnerettighedspris i 2010 SE HER 

.

onsdag den 2. februar 2011

En af mine oaser.









En af mine oaser er mit studie.
Studiet har jeg sammen med min kæreste og hans bror som begge er musikere, og i går var det så min dag i studiet.
Studiet fungerer for mig som en af mine oaser i hverdagen.. det er et sted hvor jeg tager hen når jeg skal være kreativ, skal synge, skal undervise, holde møder, arbejde eller bare være.

For mig er det vigtigt at skabe mig disse oaser i min hverdag og i mit liv. Studiet af et af mine steder hvor jeg bestræber mig på at skabe de rette rammer for vækst, inspiration og kreativitet.
Jeg gør samtidig mit aller bedste for at det er et rart sted at være, ved at gøre det hyggeligt, skabe stemning ved at tænde lys, høre musik og drikke te mm.
Jo jo men så har vi også lige nogle punkhoveder (læs:rodehoveder) som vi dele køkken med, men sådan er det og så længe at vores studie er som det er, kan jeg såmænd lukke ALT andet ude.

Jeg skriver om at være kreativ, tænke kreativt og være kreativ skabende, men det er også vigtigt for mig at skabe de rette rammer for denne kreativitet, vækst og udfoldelse, - prioriter, sætte tid af og find de rette fysiske rammer - er nok de bedste tips til at skabe. Studiet er min skabende oase!
Hvad er din egen oase..?


I går efter et skønt møde og derefter undervisning, nåede jeg også lige at organisere lidt. For når man er et kreativt menneske med mange bolde i luften, så kan det være nødvendigt at få overblik. For mig giver det rigtig god mening også at gøre det visuelt.

Det jeg gjorde var (se også billedet med de farvede felter):


  • Listede alle mine arbejdsfelter og projekter op.
  • Gav dem hver en kasse med en farve.
  • Skrev under hver overskrift hvilken del-opgaver der lå.
  • Skrev deadlines hvor det var nødvendigt.

Voilá pludselig var det slet ikke så svært at huske på alle ting længere - stjæl gerne idéen hvis det kan hjælpe dig, og lad mig høre nærmere. :-)


.

onsdag den 26. januar 2011

Fuck en mega god idé - og hva så nu?!

Kender du det at man får en mega god idé, man ved at den er unik og at den helt sikkert vil gøre en forskel, men indtil nu er det jo kun en idé og hvordan skal det blive en realitet..?!

Jeg sidder for tiden og arbejder en del med idéudvikling, fordi jeg synes det er interessant at alle vi kreative genererer en masse skønne idéer, men ofte mangler en del redskaber til at tage dem videre til realisering ud i livet.

Jeg har tidligere skrevet en del her på bloggen om redskaber, til hvordan man kan arbejde med sin idé i forskellige processer og forme :


Derudover er der også en del at finde på bloggen om kreativ tankegang og hvordan bruger  og fremmer den side af sig selv.


Det som også optager mig nu er hvordan man komme igennem hele udviklingen fra idé til resultat. Igennem processen med:

  1. Idefase
  2. Udvikling
  3. Gennemførelse

Især den sidste fase - gennemførelse - som er om konkret handling, synes jeg er speciel interessant. For det er først dér hvor det virkelig batter noget, og det er først dér at vores idé virkelig kommer til sin ret.


Hvordan arbejder du selv med alle dine super fede idéer..?




Ps. Hvis du ønsker at arbejde mere med dine idéer og få redskaber til at føre dem ud i livet. Så har jeg et kursus på vej her i løbet af foråret som handler om idéudvikling på projektplan .. og du kan allerede nu skrive dig op på ventelisten .. SE MERE HER

.

tirsdag den 18. januar 2011

Hit med moneterne! ;-)



Var det bare så nemt!!
Hver gang man står med en idé, projekt, kampagne, business, produktion eller lign. så ønsker man ofte at få skabt noget likviditet for at det kan realiseres og gerne hurtigst muligt.

Og det er her at fundraising og sponsor støtte kan komme ind i billedet.

Jeg har selv flere års stor og god erfaring med fundraising og sponsor arbejde, og sidst jeg ansøgte fik jeg 250.000,- kr. til et børne og ungdomsprojekt i provinsen igennem nogle Landdistrikts midler.

Men.. men.. men ... sådan går det ikke hver gang og jeg har også oplevet at få afslag, men har hver gang jeg har ansøgt lært en masse og ved efterhånden hvad der skal til for at komme igennem. (det kommer selvfølgelig altid an på projekts indhold - ingen steder finder man gaveboder ;-) )


Jeg starter altid med:

  • At ligge en strategi for hvilken fonde skal ansøges og hvornår.
  • Finde relevante sponsore som har forbindelse til det pågældende projekt eller område som projektet kommer fra (geografisk).
  • Tænke anderledes (kreativt) hvad kan dette projekt også bruges til, sættes i forbindelse med, eller tænkes som.
  • Skrive en god ansøgning som er kort og skarp (bruger en hel bestemt form som har virket for mig).
  • Lave et mindre overskuelig budget som skal sendes med ansøgningen.
  • Så kommer benarbejdet med at skrive ud , og ofte også ringe op (især hvis det er spons).

Jeg skriver om alt dette i dag, for lige nu sidder jeg i den største udfordring på dette område til dags dato, fordi jeg har involveret meget (ret så meget) i folketingskampagnen for Uffe Elbæk, og som selvfølgelig også har brug for at generere mere likviditet. Det er virkelig fantastisk spændende arbejde med de forskellige ansvarsområder jeg sidder med.
En kampagne er dog som nævnt ikke gratis og der skal penge til for at lave endnu flere fede tiltag.
Det som er udfordringen hvad angår fund/spons, er at det er en politisk organisation, så er det rigtig svært at få støtte til, men vi har faktisk fået en del og det KAN GODT lade sig gøre.
Det er også vigtigt at man som sponsor ser på de mærkesager som Uffe vil kæmpe for, nemlig - KULTUR - IVÆRKSÆTTERI - UDDANNELSE , og lur mig om der ikke er mange der gerne vil være med til at gøre en forskel på de områder.
Se meget mere om kampagnen her : www.etandetskema.dk
På Facebook her : ET ANDET SKEMA
PS. Vi har altid brug for en god sponsor-idé til kampagnen så skriv endelig hvis du gemmer på sådan en. ;-)


Hvis du selv sidder med en et projekt hvor du ønsker at få fundraiset til eller finde gode sponsore, så er det bare at komme i gang. Der er en del om dette at finde på nettet , og flere databaser hvor man kan finde fonde.

Tilsidst kan jeg tilbyde dig at komme med på et online-kursus som jeg afholder til foråret som hedder "Skab dit eget arrangement", hvor ét af de 5 moduler i forløbet nemlig handler om fundraising og sponsor arbejde.. Se meget mere her:
http://www.nadjaskurser.dk/Skab%20dit%20eget%20arrangement

Og du kan også vælge at skrive dig op med det samme til at få besked så snart at kurset bliver frigivet :
http://nadjakalnaes.wufoo.com/forms/skab-dit-eget-arrangement/

.

tirsdag den 11. januar 2011

Derfor - giver det endnu mere at være flere..


Som barn startede jeg med at synge i kor som 8 årig, og det var fantastisk fordi vi havde et godt sammenhold og det var sjovt. Da jeg blev 13 år begyndte jeg så til solosang 25 min. om ugen, det var godt men jeg rykkede mig ikke særlig meget for jeg var så ung og havde overhovedet ingen kropsbevidsthed og kunne ikke styre mit instrument- stemmen. Det gav dog det at jeg begyndte at synge solo, og stille og roligt begyndte jeg også at turde at synge solo i koret, på den måde var det jo en kæmpe sejer.

Da min professionelle karriere startede først som musicalperformer og dernæst sanger og sangunderviser, begyndte vi ofte at have sessions i masterclass - dvs. solosang i grupper. Det var som om at det forenede min tidligere opfattelse af at enten så sang man i kor eller også så gik man til solosang. Her sang man solo men var i en gruppe - og det var helt nyt og meget fantastisk for det gav så meget mere end jeg tidligere havde oplevet.

Når man synger i masterclass vil man:

  • - møde andre sangere
  • - lære af deres tekniske kunnen eller udfordringer
  • - få mange flere timer sammen med sangunderviseren
  • - lære at synge foran andre
  • - få et godt nyt sanger-netværk
  • - inspirere og blive inspireret af de andre sangere i gruppen til nye sangtekniske udfordringer
  • - modtage sangtekniske oplæg fra underviseren

Alt sammen noget man ikke får på samme måde når man synger solo alene hos en underviser.
Solosang en-til-en undervisning er bestemt også gavnligt for den enkelte som er meget målrettet eller som bare ønsker alene tid.

Sang-masterclass var bare det som rykkede mig aller mest som sanger og derfor vil jeg dele min begejstring med dig.


Se mere om mit eget sang-masterclass hold her som allerede starter i februar og der er kun 6 pladser på holdet: http://www.nadjaskurser.dk/Sang-masterclass

.

torsdag den 6. januar 2011

Du kan lave din egen online folder - og så er det gratis :)


I min fritid kan jeg godt lide at lege med det grafiske.
For mig er det en stor tilfredshed selv at kunne producere enkelte pdf'er, artikler, e-bøger og andet.
Det behøver ikke altid at være kniv-skarpt bare det virker godt og bare at budskabet kommer ud, og så hjælper det også hvis det grafiske design bare er lidt smukt at se på.

Jeg har hygget mig lidt med at lave online-folder for mit Personlige Rådgivnings forløb, og den er kommet til at se sådan ud- SE HER


Du kan selv gøre det samme sådan:

  1. Først skal du lave en pdf, enten i word eller et andet program du har på din computer. Jeg bruger mest et program der hedder Pages som er et program på Mac-computere.
  2. Derefter kan du evt. finde noget musik som du kan sætte til din folder (du behøver ikke musik men det skaber en fin stemning) Min egen skønne kæreste www.klaussandberg.dk har både komponeret og produceret min musik, men hvis du ikke har din egen musiker i baglommen ;) så prøv at søg på google efter "royalty free music" - så vil du finde steder hvor du kan købe numre og downloade, som du så gerne må bruge til hvad du vil fordi du netop har betalt lidt ekstra for rettighederne. Jeg har selv brugt det på nogle af mine film og det er fin musik.
  3. Så går du in på http://issuu.com hvor du kan uploade din folder med dit stykke musik og Voila - nu har du din helt egen online-folder.
Og så har det hele har kostet dig 0,- kr !

Rigtig god fornøjelse :)

Nadja

Ps. Se også mere om Personlig Rådgivning - HER

Pps. Husk at der er store rabatter at hente på alle mine forløb frem til d. 20/1-2011 såfremt du er tilmeldt mit nyhedsbrev - Du kan blive tilmeldt - HER

mandag den 3. januar 2011

Del dine ting, og få andre til at dele videre!

Noget af det jeg er meget glad for i min egen business er at dele.

Jeg skriver nyhedsbreve, blogs, laver videoer, noter og nu også e-bøger.

Jeg synes det er fantastisk at dele meget gratis, fordi det for mig også handler om at få alle de ting som optager mig ud til gavn for flest mulige interesserede.

Da jeg fandt "Pay with a tweet" så jeg at det var et rigtig godt, meget nyttigt og også moderne redskab som kunne bruges til at dele på en ny måde, og jeg er nu i gang med at prøve det af på mine e-bøger.
Hvorfor ikke få dem ud til endnu flere, for hvis det gavner én person kan det jo sagtens være at det også gavner en anden i dennes netværk.

Du kan jo selv bruge det samme redskab til :

- Dine e-bøger
- Artikler
- Musik
-Grafisk arbejde
- Videoer med undervisning
-...??

osv osv. det er kun fantasien der sætter grænser :)

Det er en super måde at dele på og samtidig får du også markedsført det du laver.

Se meget mere her om hvordan du selv kommer i gang med at bruge redskabet: http://www.paywithatweet.com


Rigtig god fornøjelse med at dele :)

Kh. Nadja

Ps. Hvis du vil modtage en gratis e-bog fra mig for en tweet eller besked på Facebook så kan du hente og downloade dem direkte her:

http://www.nadjaskurser.dk/GRATIS%20E-b%C3%B8ger


Det er dem du også ser på billedet ;)


Pps. Der kommer løbende flere e-bøger så hold øje med siden www.nadjaskurser.dk.