Sider

onsdag den 15. september 2010

Hvad betyder kreativitet for dit liv?



19 forskellige kunstnere er blevet spurgt om overstående spørgsmål, og de svarede mange forskellige ting. Når du læser disse svarmuligheder så overvej, hvilken du kan identificere dig bedst med.


Kreativitet bringer eventyr, påvirker hele mit liv og hvad der er 'derude'

Nogle kunstnere talte om en følelse af 'udforskning', 'spontanitet' og 'eventyr', og at deres kreativitet bringer liv til alt, hvad de gør. De følte virkningerne af deres kreativitet på andre dele af deres liv, gav dem unikke problemløsningsmuligheder og energigivende relationer.


Kreativitet giver mulighed for selvopdagelse og hvad der findes 'derinde'

Nogle kunstnere talte om en øget bevidsthed og øget evne til at forstå sig selv.


Kreativitet bringer forbindelser til folk, både i og ude af min 'stamme'

'Jeg føler, at jeg er en del af en stamme af frie mennesker', var, hvordan én kunster udtrykte sig. En følelse af sammenhæng og af at blive forstået, når de var i selskab med andre kunstnere. En anden kunstner anerkendte deres kreativitet som en 'gave, jeg kan dele med andre', som opfylder ønsket om forbindelse på en måde der er naturlig og fornøjelig for kunstneren.


Kreativitet bringer en åndelig forbindelse

Temaer som 'taknemmelighed', 'renhed', og 'essens' kunne høres i nogle af svarerne fra kunstnerne. Én hævdede kreativitet giver dem 'et glimt af den spirituelle verden', og en anden beskriver kreativitet som en 'sjælfuld oplevelse'.

Der var også tanken om, at kreativitet bringer 'en forbindelse til noget større end mig selv', og 'følelsen af at jeg er – i zonen - i strømmen af liv'. Mange af os forbinder lettest vores åndelighed med at være i naturen. En kunstner konstaterer, at kreativitet bringer en 'frihed til at genskabe, hvad jeg ser i naturen'.


Kreativitet bringer en disharmonisk følelse af lækkert ubehag

Kun en enkelt kunstner besvarede spørgsmålet i dette tema. Nemlig at kreativiteten bringer en diskontinuitet til deres liv. De øjeblikke af pine før dissonante akkorder løser sig op, før de elementer og farver til et maleri 'finder sammen', før ideer til en historie eller en genstand giver nogen mening.

Og hvad med det faktum, at der altid er noget vi ikke ved, altid noget mere at lære, altid nogle der er bedre end os selv. Er det dét, der får os til at blive ved?


Kreativitet bringer én hjem..

'Kreativitet er mit liv' og 'kreativitet er uundgåelig'. For én kunstner, er kreativiteten en grund til at leve, og for en anden en hjælp til at leve. Kreativitet er det vi kender, og når vi udtrykker det, skinner vores sande selv igennem. Som en kunstner kommenterede, er kreativitet en lettelse.

En anden kunstner bemærker, at kreativitet ofte bringer 'mere kreativitet', hvilket giver god meningen i Loven om Tiltrækning. Nemlig at det du vælger at fokusere på, tiltrækker du.


Kreativitet bringer en følelse af selvværd og identitet

Mange kunstnere synes at kreativitet er en belønning, en tilfredshed og en stolthed i deres liv. Det er en realisering og bidrager til deres selvværd og opfattelse af deres identitet.

For kunstnere, der ofte føler sig misforståede og anderledes fra andre mennesker, giver kreativiteten dem 'en måde at forklare mig til verden'. Kreativitet fejrer den kendsgerning at vi er forskellige, ved at give os 'en følelse af et formål' og 'en følelse af at være unik'.

En kunstner sagde, at kreativitet 'sætter mig i kontakt med kernen og essensen af mit væsen'.


Kreativitet helbreder mig

Kreativitet kan være meget terapeutisk for den person der udtrykker det. Nogle af de terapeutiske fordele kunstnerene udtrykte var 'afslapning', 'muligheder', 'håb' og 'forbindelse med mig selv'. Kreativitet 'fjerner mig fra mine lidelser' og er 'en måde at oversætte mine håb og følelser'.


Kreativitet bringer lykke og energi

Det 'endorfin skud' som en kunstner beskrev, blev gentaget af mange i ord som 'glæde', 'energi', 'vitalitet', 'magi', 'lykke' og 'lidenskab'. Kreativitet 'opløfter og motiverer' og giver 'det skub til skubbe yderligere' samt en 'følelse af magt'.



Hvad bringer kreativitet til DIT liv? Hvad savner du mest, når du ikke aktivt udtrykker dine kreative ideer? Hvad er de første ændringer du bemærker i dit liv, når du er i 'det kreative flow'?



Opremsning af de gaver din kreativitet giver dig, kan bidrage til at genantænde din gnist og passion for dit kreative arbejde. Bare at tænke på disse gaver kan sikkert trække i dine smilebånd.

Uanset hvad du gør, om det er at tage sig af sig af livets små detaljer og forpligtelser, eller at tage sig af andres behov, kan du minde dig selv om, at du er en af de heldige der har adgang til kreativitet.

Du har denne utrolige kilde til eventyr, selverkendelse, spiritualitet, bevidsthed, fordybelse, indsigt, selvværd, identitet, håb, lykke, og energi.


fredag den 10. september 2010

KREATIVE MENNESKERS 7 VANER OG MÅDER AT ÆNDRE VERDEN PÅ.



# vane 1: Nyd at tænke dybt over tingene

Et meget kreativt menneske læner sig ikke bare tilbage og acceptere at tingene er som de er og de stiller sig ikke nødvendigvis tilfredse med hvilket som helst svar. De er nysgerrige og tænker dybt over tingene, de observere og overvejer situationer frem for at dømme. Idet de er åbne over for omverdenen, kommer der helt naturligt nysgerrige spørgsmål som ”Hvad nu hvis?”, ”Kunne man ikke?”, ”Hvorfor?”, Hvorfor ikke?”. Man begynder altså at se udover standard svarene og se alle de andre muligheder som også er der.

# vane 2: Forlang ufuldkommenhed
Kreativitet er ikke bare en tanke men også en handling. Mange mennesker har rigtig spændende og gode ideer, men formår ikke at føre dem ud i livet og faktisk handle på dem. Man kan sige at kreativitet ikke er kreativ før tanken bliver til virkelighed igennem handling. Det samfund vi lever i sætter perfektionisme meget højt, men for at kunne have en følelse af at have frie tøjler til at være os selv og kreative, må vi finde en måde hvorpå vi kan slippe taget i forsøget på at være perfekte, for hvad er egentlig perfekt? Der er opstået og besluttet regler for hvordan tingene skal være og hvordan man som menneske skal være, men hvis man er en kreativ ildsjæl kan man ikke finde sig i at indordne sig under alle disse regler. For at give slip på ræset om at være perfekt, er det en god ide at lære at sætte tingene omkring en i perspektiv, føle selvværd og at kunne grine. Vi har tendens til at tolerere fejl og mangler hos andre, meget mere end hos os selv – man skal gøre hvad der er rigtigt for en selv og give slip i frygten for hvad andre mener.

# vane 3: Lær dig selv at kende
Der er mange barriere, som begrænser vores kreative udfoldelser. Mangel på penge, som betyder vi bliver nødt til at bruge tiden i et job som vi ikke elsker for at kunne betale regningerne, selvom vi hellere ville bruge tiden på vores passion. Sociale forventninger fra familien, regler osv… For mange kan deres passion betyde at de bliver ignoreret og fremmedgjort af deres venner og familie, ofte fordi de ikke har forståelse for den måde at leve på.
Når vi øver os i vores kreativitet, bliver vi nødt til at være forberedt på at vi kan komme til at påvirke vores omgivelser, de kan føle sig provokeret og være uforstående overfor os. Det er vigtigt at finde en balance imellem at presse på og trække sig tilbage. Alle mennesker er forskellige og det er vigtigt at kende sig selv og sine grænser så man kan tage chancer. Kreativitet skal være en glæde som giver os mere energi frem for at dræne os for energi og gøre os frustrerede.

# vane 4: Brug dine styrker
Ofte har kreative mennesker mange interesser, men er specielt interesseret i ét bestemt område. Din styrke ligger oftest i det område, som du er allermest interesseret i, for det er som regel også det område du bruger mest tid på med mest energi og glæde. Find og brug din styrke. Udforsk den – hiv den fra hinanden og sæt den sammen igen. Leg med din styrke og udfordre den. Vær nysgerrig og overvej alle tænkelige måder hvorpå du kan bruge din styrke og i hvilke sammenhænge og områder af livet. Det er også okay at ændre mening. Men vigtigst af alt er at bruge sine styrker.

# vane 5: Find en kreativ rollemodel
Kreativitet er meget vigtig for et barn, for at kunne lære at fx gå og tale. Forskellen mellem en person som er kreativ og en som umiddelbart ikke er kreativ er at den ene har haft mulighed for at bruge meget tid på at være kreativ igennem hele opvæksten, der er ikke blevet lagt låg på og opsat en masse regler men kreativiteten er derimod blevet opmuntret. Dette betyder at det er lettere for denne person at være kreativ som voksen. Man bliver nødt til aktivt at gøre noget for at være kreativ, det er ikke nødvendigvis en kraft som bare kommer til os på en varm sommer dag, vi bliver nødt til at handle. Aktivt at søge inspirationskilderne er en rigtig god ting at gøre find videoer, musik, artikler, bøger, forestillinger, gå en tur i en smuk park, omgiv dig med positive, åbne og handlekraftige mennesker. Det er godt at diskutere emner, observere andre, dele historier med inspirerende mennesker.

# vane 6: Udfordre myten om at være selvstændig
Vores kultur sætter meget fokus på at gøre børn til selvstændige individer, men det ødelægger kreativiteten. Kreativitet er en sammensætning af allerede eksisterende ting, som bliver sat sammen på en ny måde – kreativitet er samarbejde. Man kan sammenligne det med måden et barn bliver skabt på. Det kommer også af DNA fra to forskellige mennesker, altså vil der altid være et samarbejde i processen til at skabe nyt. Kreative mennesker har en tendens til at se helheden frem for kun en enkel del, de kan se hvordan de aktivt kan have indflydelse på verden. For at styrke vores kreativitet skal vi være bedre til at udfordre vores selvstændighed og søge at samarbejde med andre og finde potentialet i samarbejdet.

# vane 7: Bevar dit indre legebarn
Alle kender til god arbejdsmoral og det er noget som er værdsat højt i de fleste brancher. Men for at give rum til at være kreativ på en arbejdsplads er det vigtigt at der også er en slags ”legemoral”. Reklamebureauer forstår dette princip. Det kan ses i omgivelserne på arbejdspladsen i form af farver og billeder og måske små sjove dimser – det kan sammenlignes med en legeplads.
Leg giver os frihed til at bevæge os rundt både fysisk og psykisk på måder som regler bestemt ikke gør. Leg kan hjælpe os ud af vores roller og satte kasser, ud i ulogiske tankegange og bevægelser, vi kan prøve nye kombinationer og roller, grine af os selv, handle uden frygt for at fejle eller blive dømt, leg hjælper os til at være fri for skam og til ikke at tænke på at blive målt og vejet. Igennem leg lader vi os lede af vores nysgerrighed og opdagelseslyst, vi er åbne for at skabe en nær forbindelse til andre.
Hvis man prøver at få så meget leg ind i ens hverdag som man kan vil det styrke ens kreativitet, og det vil åbne muligheden for at voksne også igennem leg kan genfinde deres kreativitet.


Ha’ en skøn legende-kreativ weekend ☺

onsdag den 8. september 2010

Få en mere kreativ arbejdsplads!


Kreative virksomheder er dynamiske og energiske og derfor meget attraktive arbejdspladser for de fleste.

Her er 10 gode råd til at skabe vækst i din virksomhed ved hjælp af kreative værktøjer :


1. Overvej hvorfor du ønsker at din virksomhed skal være mere kreativ

Alle virksomheder er forskellige og det er vigtigt at være bevidst om sine beslutninger. Grunden til du ønsker en mere kreativ virksomhed kan være fordi du ønsker at komme med mere innovative ideer. Det kan være fordi du ønsker at nyde dit arbejde mere eller fordi du ønsker at give større konkurrence.


2. Lav en bevidst beslutning om at blive en kreativ virksomhed og offentliggør den

Undersøgelser har vist at jo mere du fortæller andre om dine mål og objektiver jo større er chancen for at du opnår dem. Derudover er det også rigtig godt at skrive sine mål ned på papir, så de bliver til mere end bare en flyvsk tanke eller ide.

Nogle virksomheder holder et personalemøde hvor medarbejderne bliver informeret om ændringerne og andre har udsendt mails til gamle og potentielle kunder for at offentliggør de nye mål, der er mange måder at gøre dette på det er op til dig at vælge den rette for din virksomhed.


3. Beslut dig for hvordan

Her er det tid til at lav en konkret handlingsplan, som du kan følge hen mod dit mål. Den kan indeholde ting som hvor mange møder der skal holdes, hvilke slags kreative initiativer der skal tages og evt. Deadlines kan indsættes.


4. Inspirer og motiver medarbejderne

Der er mange måder man kan få sine medarbejdere inspireret til at være mere kreative. Man kan for eksempel holde en konkurrence hvor de alle sammen skal byde ind med en kreativ ide og den med den bedste ide vinder kan for eksempel vinde en weekendtur på et kurophold. Man kan også stille dem en opgave som er helt udenfor deres vante opgaver for at få dem ud af rutinerne, der er masser af muligheder.


5. Sikre dig vedvarende kreativitet

Når dine medarbejdere først har fundet kilden til deres kreativitet, er det vigtigt at fastholde denne gejst. Dette kan gøres igennem nye initiativer og evt månedlige belønninger for den bedste kreative ide.


6. Vær opmuntrende over for medarbejdernes nysgerrighed og deres spørgsmål

Kreative mennesker er nysgerrige og nysgerrige mennesker har mange spørgsmål. Men mange virksomheder sætter større pris på at deres medarbejder gør deres arbejde frem for at stille spørgsmål, men dette er ikke særlig godt for virksomheden hvis de ønsker at være innovative. Derfor er det vigtigt at være åben og motivere sine medarbejdere til at være nysgerrige og stille spørgsmål.


7. Påskøn frygtløs opførsel

Frygt hæmmer det kreative flow, derfor er det vigtigt at dine medarbejdere føler sig trygge og selvsikre også selvom de fejler. Der skal være plads til at lave fejl og lære af dem på en arbejdsplads.


8. Skab et kreativt arbejdsmiljø

Hvis du forventer at dine medarbejdere er kreative bliver du nødt til at være bevidst om de omgivelser de arbejder i. Det er vigtigt at rummet og indretningen er inspirerende og skaber god grobund for kreative ideer.


9. Vær opmuntrende overfor forskellighed

Har du nogen siden besøgt en virksomhed hvor alle lignede hinanden? Alle var klædt ens og var mere elle mindre samme type mennesker?

For at skabe et kreativt arbejdsmiljø er det vigtigt at lade medarbejderne være dem selv og ikke forsøge at få dem til at passe ind i en bestemt boks.


10. Skab et trygt og respektfuldt miljø

For at medarbejderne kan leve op til deres fulde potentiale er det vigtigt at skabe et trygt miljø for dem hvor alle er respekteret lige fra receptionisten til direktøren. Hvis alle føler sig værdsatte og værdifulde i virksomheden vil de være meget mere produktive og føle sig fri til at komme med nye gode ideer.


Uden kreativitet på arbejdspladsen ville der ikke være innovation, og uden innovation ville der ikke være nogen nye spændende produkter.

torsdag den 2. september 2010

10 MYTER OM KREATIVITET



Der er mange misforståelser omkring kreativitet. Men hvis din egen kreativitet bliver brugt rigtigt kan det være med til at forbedre dit liv og så er det desuden et godt værktøj indenfor personlig udvikling.

Lad os få klargjort myterne om kreativitet:

1# - Myte : Kun meget talentfulde mennesker er kreative

Kunstnere som Mozart og Picasso er ofte blevet omtalt som genier indenfor den kreative verden, og blevet rost for deres talent. Men når alt kommer til alt, er det nok mere deres hårde arbejde som har ført dem så langt, frem for et kæmpe talent. Ofte vil man finde at de mennesker som demonstrere store kreative evner også arbejder hårdere end den gennemsnitlige person.


2# - Myte : Det er hårdt arbejde at være kreativ

Ja, det er rigtigt. Men faktisk er det ikke det at være kreativ der er hårdt, men nærmere det at udvikle sin kreative evner. Men når vi først får lært at åbne op for vores kreativitet, vil det efter lidt tid komme helt naturligt.


3# - Myte : Udfordringer er til for at gøre vores liv svært

Alle udfordringer er nøgler til lærdom. Lige gyldig om vi kommer ud for store eller små udfordringer kan de lære os noget nyt og værdifuldt. Igennem en kreativ tankegang kan vi finde løsningerne til vores dilemmaer og udvikle vores kreativitet i processen. Hvis der ikke var udfordringer i vores liv ville vores samfund ikke udvikle sig. Udfordringerne tvinger os til at tænke ud af boksen for at komme frem til en løsning som kan forbedre os selv og vores samfund.


4# - Myte : Jeg er ikke kreativ

Alle mennesker er kreative. Hvis du føler at du skal arbejde hårdt for at kunne være kreativ, er det fordi din kreativitet kræver mere træning, den er gået i dvale. Kreativitet fungere lige som vores muskler i kroppen. Når vi dyrker motion regelmæssigt, er vi fysisk stærke og når vi holder op med at motionere, bliver vores muskler igen slappe, og vores krop producere fedt for at beskytte dem. Det samme sker med vores kreativitet, men hvis vi sørger for at dyrke den dagligt vil den komme til os lettere.


5# - Myte : Man kan kun være innovativ hvis man er et geni

Det er sandt at mange af de mennesker som vi kalder for genier også er meget kreative. Man begynder at tro at de er født med en speciel evne, fordi alting virker så let for dem. Men hvis du spørger enhver innovativ person, vil du få af vide at denne person har været igennem en masse hårdt arbejde og udfordringer før succesen kom.


6# - Myte : Jeg bliver nødt til at opfinde den dybe tallerken for at blive opfattet som en kreativ person.

Dette er en hemmelighed som kreative mennesker holder for sig selv. ”Der er ingen nye ideer!” De fleste, så kaldt ”nye” ideer er en kombination af noget som allerede eksistere, der er blevet modelleret og ændret lidt og pakket anderledes ind, så det virker som noget helt nyt. Der er selvfølgelig undtagelser, da nogle får unikke ideer, men disse udspringer ofte af inspiration fra et eksisterende produkt eller også er mange gamle koncepter sammensat i en ny kombination.


7# - Myte : Det er hårdt arbejde at brainstorme


Ja det kan være hårdt arbejde, men det kan også være rigtig sjovt! Det gælder om at finde den rette teknik, som passer til netop dig og den måde du arbejder på. Det kan være en meget struktureret teknik eller en teknik hvor alle tanker flyver rundt i form af ord, billeder, farver m.m.


8# - Myte : Det er kun kunstnere der skal være kreative


Det er den generelle opfattelse, men tænker man over det så bruger vi vores kreativitet i alle aspekter af vores liv. Vi bruger kreativitet når vi skal lave mad og måske mangler en ingrediens, når vi skal finde ud af hvordan en ny teknisk dims vi har købt virker. Men også i vores forhold til andre mennesker bruger vi kreativiteten specielt i vores kærlighedsforhold, bliver kreativiteten sat på prøve for hele tiden at finde på nye spændende måder hvor vi kan glæde den vi elsker. I alle virksomheder er kreativitet en vigtig egenskab da virksomheder har behov for at forny sig og finde på nye måder at opnå udvikling og et godt samarbejde blandt medarbejderne.


9# - Myte : Skrive blokering er den største udfordring i den kreative proces

Det er en udfordring ja, men ikke den største. Det største udfordring er når vi ligger låg på den kreative side af os og slet ikke giver den opmærksomhed. Da bliver det meget svært at generere kreative tanker.


10# - Myte : Jeg bliver forhindret i at være kreativ hvis jeg bruger strukturerede teoretiske teknikker.

Der er nogle brainstoms der er ret komplekse, så hvis disse teknikker ikke virker for dig så lad være med at bruge dem. Find nogle teknikker som virker for dig. Nogle arbejder bedst ved at være struktureret og organiseret og andre arbejder bedst i kaos. Det er ikke vigtigt om du er til struktur eller ej, det vigtige er at være ærlig over for hvem du er og arbejde på den måde som du trives bedst med.

tirsdag den 31. august 2010

10 nemme tips til at blive mere kreativ i hverdagen


• Sæt tid af til at være kreativ
. Kreativitet kræver tid. Planlæg et givent tidsrum hvor du har tid til at være kreativ og ikke skal tænke på andet, så din kreativitet får lov at løbe frit uden forstyrrende tanker.


• Accepter at du ikke altid er lige kreativ. Kreativitet kan opblomstre i nogle perioder og afblomstre i andre – den følger en cyklus, ligesom træerne der følger årstiderne ved at blomstre om sommeren og tabe bladene om vinteren. Det kan i perioder føles som om kreativiteten er forsvundet helt (ligesom det nogle gange kan føles som om vinteren aldrig ender!) – men mist ikke modet, den skal nok vende tilbage.




• Vælg mentorer og kreative samarbejdspartnere med omhu. Desværre kan du ikke forvente at alle bliver glade på dine vegne, når du har succes. Folk der ikke er oprigtigt glade på dine vegne kan påvirke dit projekt i en negativ retning. Derfor er det vigtigt at du kan stole på de folk du arbejder sammen med og at du er sikker på i kan være 100 procent ærlige overfor hinanden.


· Hengiv dig til dit projekt. Mange får dårlig samvittighed over at bruge så meget af deres tid og energi på deres projekt, fordi det betyder at de må nedprioritere andre gøremål. Men det er vigtigt at have tid og energi til at give sig helt hen til projektet. Hvis det er nødvendigt må du hellere sørge for at sætte de vigtige personer i dit liv ind i din situation og forklare dem hvorfor du ikke har så meget tid tilovers som du plejer.






• Sig ’nej’. For at kunne hengive sig til projektet er det vigtigt at kunne sætte nogle faste grænser. Det er vigtigt at kunne sige ’nej’ til venner og andre, hvis tiden er knap.


• Sats på det du er bedst til. Brug energien på dine stærke sider, i stedet for dine svage. Det kræver meget mere tid og energi at forbedre dine svage sider end det gør at forbedre dine stærke sider.

• Bliv gode venner med din egen frygt. Frygt går hånd i hånd med kreativitet. Du erfarer bedst når du overskrider grænser og ser din frygt i øjnene. Oplev noget nydt, træd ud på ubetrådt territorium! Det er i disse øjeblikke vi virkelig føler vi lever og det er i disse øjeblikke at strålende ideer opstår, fordi det gør os mere følsomme og giver og mere energi.

• Vær ikke for selvkritisk. Du skal kunne rette på sig selv for at forbedre dig, men du må ikke lade din selvkritik tilintetgøre tilliden til dine egne evner. Det er vigtigt at have et positivt og åbent sind. Se dig selv som den kreative person du er og elsk din egen kreativitet.

• Drop din perfektionisme. Hvis du kun gør noget når du ved det bliver perfekt, vil du aldrig turde prøve noget nyt. Drop perfektionismen og vær spontan - kast dig ud i noget nyt, også selvom du ikke føler dig sikker i det. Måske opdager du nogle helt nye sider af dig selv.


• Leg med din kreativitet og mærk den glæde og energi der strømmer igennem dig. At være kreativ er en leg, hvori du mister din tidsfornemmelse og får masser af fornyet energi. Elsk din egen kreativitet og opfat den som en nydelse, ikke en pligt. Nyd at være kreativ og mærk hvor godt det får dig til at føle.





tirsdag den 24. august 2010

Brainstorming .. At lade tankerne flyde



Du har hørt det før. Det er egentligt ret simpelt, men du gider ikke tage det til dig fordi det minder dig om danskundervisning i både folkeskolen, kostskolen, gymnasiet og universitetet.
Men når alt kommer til alt, er brainstorming bare et utrolig godt redskab til at få skabt sig en masse ideer, tanker eller associationer til et bestemt emne. Det er især velegnet når du vil bryde ud af dine gamle veletablerede tankemønstrer og ende med åbenbaringen ”Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før!”. Og det gælder både i det daglige, på jobbet og i fritiden.

Brainstorming i korte træk
Brainstorming er, at komme i kontakt med alle ideer og associationer forbundet med et bestemt emne, uanset hvor langt ude ideerne er. Nogle ideer kan ende som kreative løsninger på det problem du står og skal have løst, mens andre kan bruges som inspiration eller grobund til nye ideer.
Også i gruppearbejde kan det hjælpe til, at alle føler de deltager og bidrager til en fælles løsning.
Det betyder selvfølgelig, at der er ikke må være nogen form for kritik for de ideer der bliver udvundet i forbindelse med brug af brainstorming. Man brainstormer for at åbne for alle muligheder – ikke for at udelukke muligheder. Først når man er færdig med en brainstorming kan man begynde at se ideerne efter i sømmene. Det kan være man har en deadline, hvoraf flere ideer ikke passer ind, eller det kan være man har et budget der skal overholdes. Først til sidst må man tillade sig at se rationelt på sin brainstorming.

Modsat Brainstorming
Hvis man har svært ved, at lave en brainstorming eller komme frem til en løsning ved brug af brainstorming, kan man forsøge sig med den modsatte brainstorming. Det går egentlig ud på det samme som i brainstorming, altså at udvinde ideer, men man går lidt anderledes til værks.
I stedet for at spørge sig selv ”Hvordan løser jeg dette problem?”, spørger man ”Hvordan forårsager jeg dette problem?”. Eller i stedet for at spørge ”Hvordan opnår jeg dette resultat?”, spørger man ”Hvordan opnår jeg modsatte resultat?”
Når man har lavet en brainstorming over sit modsatte spørgsmål, forsøger man at vende det om, sådan at man opnår en alternativ løsning til selve løsningen af problemet.

Eksempel: Helen er leder for en helseklinik og vil gerne forbedre patienternes oplevelse af stedet. I stedet for at spørge sig selv ”Hvordan opnår vi bedre tilfredshed blandt klienterne?”
spørger hun ”Hvordan gør vi patienterne utilfredse?” Det gøres bl.a. ved
- Dobbeltbooking af aftaler
- Fjern stole fra venterummet
- Lad patienterne vente ude på parkeringspladsen
- Sæt patienterne på 'vent' i telefonen og glem dem
- Diskutér patienternes problemer offentligt
- Tal grimt til patienterne
Disse modsatte 'løsninger' skal nu vendes om og bruges konstruktivt. Det gøres bl.a. ved at rykke rundt i venterummet sådan at der blive plads til flere stole. Åbne 10 min. tidligere om morgenen, sådan at dem der har morgenaftaler ikke skal vente på parkeringspladsen. Tale pænt og være imødekommende, osv.

Ved brug af denne teknik kan man nogle gange få øje på kreative muligheder til en ændring der ikke nødvendigvis var et problem førhen.

5 gode grunde til at bruge brainstorming

  1. Man får skrevet alle sine ideer ned/sagt dem højt. Også dem man i princippet ville have udelukket,- og hvem ved – måske er det faktisk dem der er de bedste

  2. Du udvinder ikke kun løsninger på nuværende problemstillinger, men også inspiration til yderligere foretagende

  3. Til gruppearbejde får alle lov til at komme med deres input. Ingen bliver udelukket uanset hvor langt ude ideerne er - og endnu vigtigere - alle føler de har bidraget til løsningen

  4. Til gruppebrainstorming udvinder man flere og mere alternative ideer end hvis man sad alene

  5. Man får øje på muligheder til en ændring, også selvom det ikke var et problem

mandag den 23. august 2010

Inspirerende foredragsholder..

Hermed en fantastisk kvinde der både fortæller om kreativitet, den historiske del af hvordan man så på kreative mennesker for flere hundrede år siden..... og så har hun humor, er skøn og inspirerende ... :)